|
Oplevelse med Grand Danois og Kingsmoor |
|
|
|
Kære Bent Ransborg Jeg vil gerne lige fortælle om vores oplevelser med et foderskifte til Kingsmoor.
Vi er de lykkelige ejere af to Grand Danois tæver på hhv. 2 (Phi Phi) og 4 (Smilla) år. Den yngste har næsten fra start haft tendens til dårlig mave (diarré) og dertil kom forskellige småskavanker som øre- og øjenbetændelse, eksem-agtig udslæt, kløe og irritation på bagben m.m. Alt sammen noget vi bestemt ikke har været vant til i vores tid med Grand Danois. Den ældste af de nuværende fejler heller aldrig noget.

Vi har snakket med dyrlægen om diverse midler til at komme sagen til livs, skiftet foder og givet forskellige kure. Ved et tilfælde hører jeg en kollega snakke om, at deres gamle labrador har fået det markant bedre efter et skifte til Kingsmoor og forklarer kort, hvad foder-filosofien går ud på.
Jeg kører en tilfældig lørdag til LH Foder i Lading og hvem står klar til at snakke med kunderne - det gør du! Altså gik vi igang med endnu et nyt foder og hvilken revolution! Vi har nu fodret hende med Kingsmoor ca. et år og hendes sundhedstilstand har aldrig været bedre.
Maven er altid i orden og hendes almene tilstand og pels er bare tip-top. Dyrlægen så lidt lurvet ud, da vi fortalte om produktet, men må nu sande, at det virkelig har gjort en kæmpe forskel for vores 'lille' hund.
Vi giver hende ca. 30% mere foder end angivet, ellers bliver hun for mager. Det er ikke billigt at fodre hende, men hun fungerer perfekt på det. Vores anden hund fortsætter på X, hun trives på det, men hun får en anelse Kingsmoor oven i - begge hunder ELSKER smagen.... vi bruger det også til søge-aktivitet i haven.

Tusind tak for råd og vejledning, og for et rigtig god produkt!!!
Venlig hilsen Lærke Bjerg Gade |