|
Wilson, en hund man ikke kan røre

Wilson er en grå schæfer. Han bor på en gård tæt på Kalundborg sammen med tæven Emma og sine mennesker Rikke og Carsten Zacho.
Wilson er fuld af energi og har altid travlt med at opsnuse og undersøge gårdens eventyr. Til december bliver han otte år. Han har altid haft godt humør, men indtil for tre måneder siden, har han være plaget af ekstrem kløe.
Eksemen begyndte i hvalpeårene, først var det poterne, der kløede. Det eskalerede i årende op til han blev to. Det var især i forår og sommer-halvåret, det var værst. ”Til sidst kunne vi slet ikke røre ved ham, uden at han måtte klø sig længe efter ”, fortæller Rikke Zacho. Dyrlægen lagde en plan for en speciel diæt til den toårige Wilson. Han gik fra dyrlægens almindelige foder over til specialfoder. Men der kom ingen resultater, så året efter skifter den nu tre år gamle hund til økologisk foder, stadig uden nogle synlige resultater.
Medicin dæmper det en smule
Dommen lyder, at der ikke kan gøres noget, og Wilson er nødt til at blive behandlet med binyrebarkhormon. Når det er værst, bliver han behandlet 14 dage ad gangen, med fuld dosis i en uge og nedtrapning i løbet af en uge. ”Det gav ham kortvarigt fred, mens han samtidig blev nedtrykt og ændrede adfærd” forklarer hun. Der var ikke andre udveje, så det var opskriften to somre i træk for at tage toppen af Wilsons kløe. Dertil kommer diverse kosttilskud, hudpræparater og medicinsk shampoo, som i perioder blev brugt to gange om ugen, og kunne give lindring et par dage.
Lappeløsning
Da Wilson blev seks år forværredes hans tilstand, han fik nu sprækker og hård hud på albuer og kæber. Dyrlægen kunne stadig ikke hjælpe med andet end binyrebarkhormon, hvilket Rikke ikke var særlig begejstret for: ”Det er død usundt – ja, de ender med at dø af det. Det er ikke andet end en lappeløsning.”
Nu mere rask end nogensinde
Gennem en veninde fik Rikke kendskab til Kingsmoor, som hun besluttede sig for at afprøve: ”Da han havde fået det i 14 dage, blev kløen værre. Og det bekymrede mig, så jeg ringede til Kingsmoor, som forklarede, at det var et generelt mønster plus hårtab, og at vi godt kunne forvente, at det snart ville vende. Så vi hold stand. Og i dag tre måneder efter har vi aldrig nogen siden før haft så rask en hund. Han har fået mere livskvalitet og som tillægsgevinst er hans stride pels blevet meget mere blød og han fælder nu sin underpels, hvilket han aldrig før har kunnet. |